Matcher din bolig det liv du ønsker?

Skab dit bevidste hjem med personlig Feng Shui

Ved du hvordan man bruger Feng Shui til at skabe levende, smukke og nærende rum, samtidig med at man også er på en fantastisk personlig udviklingsrejse?

Byd Feng Shui indenfor og jeg vil inspirere og støtte dig i den transformation du vil gennemgå, og guide dig til at få nærende omgivelser med skøn energi og et liv hvor glæde er i fokus.

Du har brug for Feng Shui i dit liv hvis:

  • Du lige er flyttet og ikke har fundet dig helt til rette
  • Du ikke trives helt i dine omgivelser, og din søvn påvirkes af uro og vågne timer
  • Du føler at ubalancen er større end balancen i livet
  • Du ikke næres af dine omgivelser, og føler mere modstand i dit liv end du har lyst til
  • Du føler at livet ofte er mere op ad bakke end bare nydelsesfuldt
Så gør noget godt for dig selv og byd Feng Shui velkommen i dit liv!

Hvad er Feng Shui?

Feng Shui er kunsten at balancere og harmonisere energien i boligen, for at skabe et nærende og positivt liv.

Feng Shui betyder direkte oversat ‘vind og vand’ og er en gammel visdom fra Østen, hvor den har været praktiseret i tusindvis af år.

Det er en kombination af personlig udvikling og boligindretning og handler om samspillet mellem mennesker og deres omgivelser.

Det er læren om hvordan de omgivelser, vi lever og arbejder i, påvirker vores fysiske, mentale og følelsesmæssige velbefindende.

Feng Shui har stor indflydelse på livskvaliteten på flere forskellige områder:

Din sundhed

  • Mindre stress
  • Bedre søvn
  • Bedre helbred
  • Hjælp til øget frugtbarhed
  • Mere ro og fred
  • Mere harmonisk familieliv

Din personlige udvikling

  • Større livsglæde
  • Større motivation
  • Bedre indlæring
  • Større kreativitet
  • Hjælp til at finde en partner
  • Bedre socialt liv
  • Større mod
  • Personlig centrering
  • Hjælp til at leve i nuet

Nå dine mål

  • Gennemføre den uddannelse, du ønsker
  • Få gang i karrieren​

Hvordan foregår en Feng Shui rådgivning?

Når du har taget beslutningen om at få en Feng Shui rådgivning, sender jeg dig praktisk information og et spørgeskema.

Spørgeskemaet bruges til at analysere, hvor der i din bolig kan være problematiske områder. Det behandles naturligvis fortroligt og er frivilligt, men konsultationen bliver mere dybdegående, hvis det udfyldes.

Når du har udfyldt spørgeskemaet, sendes det retur sammen med en plantegning over din bolig. Spørgsmålene dækker over de ni områder i din bolig i henhold til baguakortet:

  • Karriere og livsvej
  • Visdom og selvindsigt
  • Familie og helbred
  • Rigdom og velstand
  • Berømmelse og anerkendelse
  • Kærlighed og parforhold
  • Børn og kreativitet
  • Hjælpsomme mennesker og rejser
  • Center

Baguakortet

Baguaen er vigtigt redskab i Feng Shui. Baguaen er et energikort, som definerer ni energicentre, svarende til specifikke områder i livet, og viser hvordan din bolig er forbundet med de forskellige områder i dit liv.

De ni energicentre er:

  • Karriere og livsvej
  • Visdom og selvindsigt
  • Familie og helbred
  • Rigdom og velstand
  • Berømmelse og anerkendelse
  • Kærlighed og parforhold
  • Børn og kreativitet
  • Hjælpsomme mennesker og rejser
  • Center

Guide til at placere baguakortet over din bolig og inddele den i de 9 livsområder

  1. Print baguakortet ud her og find en plantegning af din bolig.
  2. Placer baguakortet over din plantegning. For at lægge det rigtigt, skal du forestille dig, at du står med næsen mod din hoveddør og baguakortet flugter med den nederste del af plantegningen, dvs. at de områder, som er tættest på dig, er visdom, karriere og rejser.
  3. Når baguakortet er lagt rigtigt, opdeler du plantegningen i 9 lige store livsområder.
  4. Har du områder, som falder udenfor, kan du hente områderne ind ved at arbejde på væggene ud mod områderne. Du kan også lægge baguakortet over hvert enkelt rum og booste de manglende områder her.

De fem elementer og deres betydning

Jord

Jordelementet er forbindelsen til den jord, vi lever på, og hvorfra vi modtager næring og støtte i livet. Jordelementet skaber stabilitet, tillid, ro og tryghed og styrker din evne til at stå fast.

Jordelementet hjælper dig med at få tillid til andre mennesker, til livets proces og til dig selv. Det styrker dine muligheder for at skabe et godt, solidt fundament at stå på.

Vand

Vandelementet styrker kommunikationen. Det går dybt ned i din underbevidsthed og er kilden til visdom.

Vandelementet styrker evnen til at lære nyt og undlade at gentage de samme fejl igen og igen.

Ild

Ildelementet er det aktive element, der får ting til at ske. Det tænder dit engagement og får dig til at brænde for noget, og så skaber ildelementet intimitet, nærhed og varme.

Hvis et rum føles stillestående eller statisk, kan det være fordi, ild elementet ikke er repræsenteret eller kun er svagt til stede.

Træ

Træelementet sætter gang i vækst og skaber fornyelse og forandring.

Træet giver tryghed og hjælper dig med at få styrke til at ændre noget og skabe en udvikling..

Træelementet kan altså give styrke, mod og fleksibilitet, når det er i den rette balance.

Metal

Metalelementet giver klarhed, overblik og struktur. Det er det element, der kan hjælpe dig med at skabe et godt overblik og få sat tingene i orden.

Metallet styrker også din mentale kreativitet, og sammen med ildelementet får du lettere gode ideer.

Referencer

Referencer fra private

Modtag e-guide “Genveje til rigdom med Feng Shui boligindretning” helt gratis

Ja tak, jeg vil gerne modtage den gratis e-guide “Genveje til rigdom med Feng Shui boligindretning” samt tips og nye tendenser fra Happy Home Happy Life.